Fabritius Allé
- Fabritius Allé
- Gaslygte Alleén
- Livet med Gaslygter
- Gaslygternes historie
- Lygternes opbygning
- Nyheder
- Et fælles projekt
Danmarks sidste og eneste fungerende gaslygter
Fabritius Allé - Gaslygtealleén
Et levn fra gamle dage i fungerende form
Gaslygterne
Fabritius Allé er anlagt i 1925. Den var tidligere en del af den den gamle Ordrup Jagtvej, som oprindeligt var den først anlagte vej fra Charlottenlund til Jægersborg Dyrehave.
Vejen er i dag opkaldt efter storkøbmanden Just Fabritius, der opførte Christiansholm og Alleen.
Just Fabritius boede på Christiansholm i 1746 – 63.
Efter at alle øvrige veje i Gentofte fik elektrisk belysning, valgte Gentofte Kommune at bevare og drive gaslygterne på Fabritius Alle. I 1991 ønskede kommunen at spare lygterne væk, men opnåede en aftale med vejens beboere, som ligeledes ønskede at bevare lygterne og en fælles aftale blev opnået og vejens ”Lygtelaug” blev oprettet.
Lygterne brænder altid med et vågeblus, medens et ur sørger for tænd og sluk. Lygterne er unikke p.g.a., at det er de eneste lygter i Danmark der har stået på den samme plads i alle årene.
Gaslygternes historie
Gashistorie i Gentofte
Det første gasværk i København blev etableret i 1815 og her opstilledes den første gaslygte, men den blev forbudt af politiet.
Indtil gas lygter blev almindelige, blev gader og stræder oplyst af tran-og petroliums lamper. I 1957 fandtes der ca. 2000 gas lygter i Gentofte Kommune og 5000 i Københavns kommune.
På Fabritius Allé i Gentofte Kommune findes stadig intakte gas lygter. På et eller andet tidspunkt opsagde Gentofte Kommune aftalen med gasforsyningen (Strandvejs Gasværket) om levering af gas til lygterne. Imidlertid ønskede beboerne at bevare lygterne og der oprettedes et ”Lygtelaug”, blandt hvis medlemmer der bl. a. var en blikkenslager, der kunne vedligeholde lygterne. Lygterne brænder altid med et vågeblus, medens et ur sørger for tænd og sluk. Lygterne er unikke p.g.a., at det er de eneste lygter i Danmark der har stået på den samme plads i alle årene.I 1883 forelå der et tilbud fra firmaet Hornemann og Co. til Gentofte og Lyngby om anlæg af gasværk for de bymæssigt bebyggede dele af de to kommuner. Februar 1884 skrev Gentofte sogneråd kontrakt med firmaet og firmaet fik samtidigt eneret på vej-belysningen, men der var stor modstand mod planen og gasprisen, og da amtsrådet nægtede at godkende kontrakten måtte planen opgives.
I 1886 forsøgte fabrikant C.F. Riedel sig med et nyt projekt, men da det ikke kunne financieres måtte også dette projekt opgives.
Endelig i 1891 lykkedes det, at finde en løsning på sagen. Der blev tegnet kontrakt med A/S Det Danske Gaskompagni, der havde udført gasværksanlæg i flere danske byer. Kontrakten gav selskabet eneret til gasforsyning og til nedlægning af gasledninger i kommunens veje for en 30 års periode. 21 juni 1893 kunne man åbne for gasforsyningen fra ” Strandvej Gasværk ”.
Fra en hovedledning i Strandvejen til Springforbi sendtes sideledninger ud i vejene i Hellerup, Charlottenlund og Ordrup. Med gasværkets overtagelse af vejbelysningen skete der et stort fremskridt.
I kommunens kontrakt med gasværket var det bestemt, at vejene skulle holdes belyst med mindst 1 lygte pr. 200 alen vej. Mange hidtil mørke veje fik nu lygter, der tændtes i tiden 1. august til 1. april. Slukningen foretoges vinteren igennem ved midnat.
Begrebet nat belysning indførtes i 1907, da 7 lygter på Bernstorffsvej holdtes brændende hele natten igennem. Gadelygternes tænding og slukning foregik i begyndelsen manuelt, men fra 1903 påmonteredes efterhånden tændings-og slukningsautomater på samtlige lygter. Under de to verdenskrige var der forskellige indskrænkninger i gasforsyningen, der også medførte begrænsninger i belysninger.
I 1929 overgik vejen til offentlig vej.Lygternes opbygning
Lidt teknik
Standeren
Klassikeren
Er den klassiske ”Københavnermodel”, som også stadig findes på en række stræder i Indre By, særlig ved Christianborg, her dog med el belysning.
Gasbrænderen
Simpel og alligevel kompliceret
Gassen ledes op til brænderen, hvor trykket reduceres med en ventil. En smuk messingventil styrer gasstrømmen, ved dagslys til en lille vågekone, ved solnedgang til fire glødenet.
Glødenet
Lyset er afhængige af dem
Fine, men skrøbelige net, fremstillet i Mumbai,Indien.Gassen antændes på overfladen og lyser op.Nettene fornyes flere gang årligt for at opretholde bedst mulig lyseffekt.
Uret
Som det fineste urværk
Lygtetændingstiden styres af de oprindelige, mekaniske tænd-sluk ure fra England. Fra Strandvejsgasværket har vi modtaget en større donation af ure, som vores urmager, Ravnkilde, passer og plejer.
Nyheder om lygterne
Information til vej og folk
10 juli 2022Der har været en større vandskade ved nummer 15 som har afstedkommet at Lars O. Madsen i samarbejde med ..... har sørget for en større sikring af standeren, som står der.14 november 2019Der var mange ure, som trængte til at blive smurt, nogle trængte til mere og nogle var helt i stykker. Det var liegeledes svært aiklnæfblknsdklb21 oktober 2016Et fælles projekt
Det kræver lidt at holde 100 år gamle gaslygter kørende
Vejens beboere
Gaslygtelauget
Beboerne har struktureret pasning af lygterne i et gaslygtelaug, som ikke kun sørger for lygter, det gør også, at vejens beboere sørger for hinanden.
Gentofte kommune
Vej & Park
Kommunen er meget interesseret i at fastholde disse unikke lamper og deres historiske værdi.
Evida Gas
Driftafdelingen
Evida, som tidligere var HMN, har siden 1992 leveret gas til projektet. Det gør de fordi også selskabet mener, at det er bevaringsværdigt, at have et sted hvor man kan se hvordan gadebelysning har været afviklet igennem tiderne.
© 2022